30 år med cairn
Der er sket meget de sidste 30 år, det hele begyndte med at familien flyttede på landet. Når man flytter fra byen til landet kommer der helt naturligt et krav om dyr. Jeg er jo bymenneske og var ikke helt glad for tanken, for jeg var nok klar over hvem der kom til at stå for pasningen, når nyhedens interesse var ovre. Da datteren begyndte at tale om kaniner og andet små dyr var jeg slet ikke glad for tanken, for sådanne dyr skal man gøre rent ved. Så kom snakken om hund på banen, jeg var bestemt ikke glad for tanken, min sidste oplevelse med en hund stammede fra mine dage som avisbud, hvor jeg blev bidt så skammeligt, men det overbevisende argument var at jeg ikke skulle gøre rent, en hund var renlig.
Uffe, manden i huset havde erfaring med en australsk terrier fra barndommen og det blev derfor besluttet at vi skulle se os om efter en lille terrier. Vi henvendte os til DKK og fik en hvalpeliste. At det blev en cairn var helt tilfældig, men ALEXANDER ankom i August 1992, og blev her til Maj 2008.
Fra cairn ejer til cairn udstiller
Denne historie er lang og igen et sammenfald af en række tilfældigheder.
Der gik nogle år og HUBERT kom til i 1996, sammen med interessen for udstilling, vi havde nogle lærerige år
på de danske udstillinger, det var nu nok mig der var den sløveste til at lære. Men for os var det jo bare en sjov hobby. I 1997 kom Karl Ejner til som 3. hanhund i huset, han blev også udstillingshund og havde fordel af at jeg nu havde lært en del, samtidig begyndte jeg at lære den svære kunst at trimme mine cairnterrier.
På dette tidspunkt havde jeg fået kontakt til nogle udenlandske opdrættere via internettet og e-mail, bl.a. Jerrie Wolfe i Californien. Kody blev født hos hende i Californien lille juleaften 1998, det var der såmen ikke nogen der bed mærke i på det tidspunkt, slet ikke jeg. Først i Maj 1999 meldte tanke om at importere en hanhund, da Jerrier Wolfe skulle til Danmark. Lynhurtigt blev det aftalt at Kody skulle tage turen over Atlanten og jeg så skulle udstille ham et stykke tid i Danmark og derefter returnere ham til USA. Han ankom til Billund i Juni 1999. Allerede 1 uge efter vandt han BIS2 hvalp på hans første udstilling, derefter gik det slag i slag med ustillinger……. Nu havde vi så 4 hanhunde i huset, det var der dog ingen problemer med overhovedet.
Om kennelmærker !
Denne historie er nærmest grinagtig.
I 1999 søgte jeg kennelmærket ROSENFELDT, fordi DKK havde fortalt at det ville blive ledigt efter at have været sløjfet i 10 år. Jeg havde stadig slet ikke intentioner om nogensinde at komme til at opdrætte, men jeg ville alligevel sikre at mit efternavn ikke skulle bruges til opdræt af andre, så jeg søgte navnet og skrev pligtskyldigt 2 andre forslag, og afsendte ansøgningen sammen med 800,- kr i oktober 1999. Skæbnen ville at der sørme var en kennel i Østrig som hed ROSENFELT uden D, og det betød at FCI ikke ville godkende min ansøgning med D, og jeg fik i stedet mit 3. forslag LACHLEEN, som jeg ikke havde noget at bruge til og jeg vinkede farvel til spildte 800kr. Lachleen betyder noget i retningen af “skandinavisk” og det er gælisk.
Fra cairn udstiller til cairn opdrætter
Endnu en lang og tilfældig historie….
I foråret 2000 havde jeg sparet penge nok sammen til at tage en rejse til USA og besøge Jerrier Wolfe og hendes Rose Croft Kennel. Det var noget af en oplevelse, 30 cairner samme sted, aldrig har jeg set så mange hunde enes så flot. Jeg blev på et tidspunkt præsenteret for en 9 måneder gammel tæve ROSE CROFT GOLDDIGGER og et par dage senere fik jeg besked på at hende skulle jeg tage med hjem. Nu var gode råd dyre, skulle man lytte til en opdrætter med 25 års erfaring eller skulle man bare sige NEJ TAK. Jeg tog en hurtig beslutning og sagde JA TAK, og havde den plan at tæven ikke skulle bo hos os, men hos noget familie, så ville jeg nok ikke bliver så upopulær når jeg pludselig stod i Billund lufthavn med en ekstra hund.
MEN Digi kom aldrig andre steder end her, efter en uge, var hun fast inventar her i huset og kunne bestemt ikke undværes. Så nu havde vi 4 hanner og 1 tæve. Så gik det hele igen i 1 års tid og Digi kom jo i løbetid som et præcisions ur hver 5½ måned, og da vi havde prøvet det nogle gange, begyndte det at tage lidt på nerverne på de 4 hanhund og de havde det svært. Så bød chancen sig, en veninde meldte sig som ny familie for Hubert og Karl Ejner flyttede til Nels og Kurt i Roskilde.
Samtidig måtte vi sande at jeg overhovedet ikke kunne sende Kody tilbage til USA.
Det blev bestemt at han bliver hos mig resten af hans dage, og det er forhåbentlig mange endnu.
Så havde vi 2 hanner og 1 tæve….
Det første forsøg
Vi tog os sammen i 2001 og tog det for os store spring at parre Digi med Kody. Det var jo en forsigtig satsning, de var jo ligesom bestemt på forhånd. Det var dejligt med lidt sikkerhed i baghånden og med gode råd fra mange kolleger og via mail fra Jerrie Wolfe, gik alt som det skulle og vi fik et dejligt kuld hvalpe.
Vi beholdt en tæve TØSEN, som 12 uger gammel blev udstationeret til Poul Anker og Else i Mellerup som stod og manglede en hund da den gamle var blevet aflivet. Hendes søster MURU flyttede til Paula i Finland, en stor beslutning for mig og det kostede Paula en del kræfter at få mig overtalt til at sælge en hvalp til hende. Det har jeg dog ikke fortrudt en øjeblik, det er blevet til et varmt venskab med Paula, Marjut og Tessa fra Finland. I April 2002 betroede de til gengæld mig med en af deres hvalpe Rosie, som jo er helt ubeslægtet med mine andre cairner, dette sikre mig for fremtiden.
Ulykken og Misty’s ankomst
I august 2002 blev Misty født i USA og det blev besluttet at hun, når hun var voksen skulle komme til Danmark, så jeg kunne udstille hende i Europa og senere kunne hun indgå i min kennel som avlstæve.
Desværre skete der det tragiske i juli 2003 at Digi omkom efter en ulykke, hun var gået på jagt og havde fundet en rede med hugorm. Desværre var det hende som måtte lade livet og ikke slangerne. Vi havde mistet vores dejlige stamtæve og vore matrone i flokken.
Som en slags plaster på såret eller trøst, blev det besluttet at Misty skulle ankomme før tiden, og midt august kunne jeg tage turen til Kastrup Lufthavn og hente Misty, det var utrolig skønt at få tankerne på noget andet.
NUTID OG FREMTID
Vi har ikke løbegårde eller kennelbygninger, det betyder at vores hunde også er vores kæledyr og går inde sammen med os, og det begrænser jo naturligt omfanget af vores opdræt, det bliver til ca. 1-2 kuld om året, og vi sikre at hvalpene får den helt rigtige omsorg og prægning, samt vi er begge hjemme hele dagen og nyder det i fulde drag. Vi lægger vægt på god ETIK i vores opdræt.