Hunde går ikke til fødselsforberedelse. De lytter til deres instinkter, og uden støtte hjælper de hvalpene til verden. Som oftest går det hele uden problemer.
Lige som mennesker er hunde individualister. Men i forbindelse med parring og hvalpefødsel er tævens adfærd ret forudsigelig. I disse situationer kommer hundens medfødte natur op til overfladen. Tæven har jo aldrig lært, hvordan hun skal parre sig eller hvordan hun skal føde sine hvalpe. Hun må helt og holdent støtte sig til de instinkter, hun er født med.

Parring
11-12 dage efter at min tæve var begyndt at bløde, satte vi hende ind til hanhunden, som vi håbede ville sætte sit genetiske præg på kuldet.
Hun kastede et nervøst blik gennem løbegårdens trådvæv, da hannen snusede hende bag i. Hun var ikke sikker på, om det, de havde gang i, var lovligt. Hun ventede dog ikke på vores accept, og minuttet efter hang de sammen. Ejeren af hanhunden var overbevist om, at en enkelt parring var tilstrækkelig, da sædceller kan overleve flere dage i tævens livmoder. Skulle det vise sig, at tæven ikke havde ægløsning, ville æggene sandsynligvis blive befrugtet alligevel. I øvrigt kan tævens æg befrugtes et par dage efter, de har løsnet sig.

Ni og en halv uge
63 dage efter romancen i løbegården skulle tæven nedkomme. Det havde jeg i hvert fald ladet mig fortælle, og et par uger inden terminen lavede jeg en hvalpekasse. Selv om jeg ikke er nogen stor håndværker, fik jeg dog banket et lille børneværelse sammen og placerede kassen i det rum, der skulle være hvalpenes. Jeg smed et par tæpper i bunden og kaldte på tæven, der allerede var rummelig og besværet af den stærkt opspilede mave. Men tævens interesse for kassen var mildest talt afdæmpet. I de følgende dage ignorerede hun fuldstændig kassen og rummet, hvor den stod. Men en dag bankede det pludselig løs i hvalpeværelset. Det viste sig at være tæven, der rykkede kassens tæpper i stumper og stykker. Hver gang at et tæppe gav efter i sømmene, bankede hun hovedet mod fødekassens loft. Der var gået ni og en halv uge, og nu skete det endelig. Hendes redebyggeri stod på i et par timer, hvor hun pustede voldsomt og havde et uroligt udtryk i øjnene.
Ind i mellem kaldte jeg hende op for at give hende vand og få hende til at slappe lidt af. På et tidspunkt satte vi os på gulvet, og pludselig blev mit lår gennemblødt. Fostervandet var gået, og tæven hoppede atter tilbage til kassen. Fødslen var nu i gang, og snart var hendes krop omdannet til en stor pressemuskel. Hun kiggede spørgende på mig, som om hun søgte hjælp. Diskret opfordrede jeg hende til at lægge sig på siden, da jeg havde hørt, at det var det meste normale. Efter endnu et par kraftige veer rejste hun sig halvvejs op. og det viste sig at være måden. Snart dukkede den første hvalp op i fødeåbningen. Men til min store overraskelse kom den med bagbenene først. Og jeg kunne ikke se nogen hinde omkring hvalpen. Jeg styrtede ind til telefonen og ringede til dyrlægen, som jeg i forvejen havde sikret mig kun komme inden for få minutter. - Kommer den ikke af sig selv, må du hjælpe den med en finger, snerrede dyrlægen, tydeligt irriteret over min uvidenhed. Og opmuntret af dette lille jordemoderkursus løb jeg tilbage til fødekassen. Men der blev ikke brug for min hjælp. Tæven var allerede i gang med at bide fosterhinden af hvalp nummer to, og begge hvalpe var velskabte og fulde af liv.

Ingen tillid
Efter de første hvalpe tog tæven situationen i egen hånd. Hun protesterede ikke, hvis jeg rørte ved hvalpene. Men løftede jeg dem ud over kassens kant, rejste hun sig, og tog dem ud af mine hænder.
Tilliden mellem os var brudt. Tæven kunne ikke længere stole på andre end sig selv, og hun lyttede nu kun til de urgamle instinkter.
Når en ny hvalp var på vej, rejste hun sig op. flyttede sig uroligt rundt, og i det samme som hvalpene slap fri af fødselsvejen, nippede hun fosterhinden i stykker, bed navlestrengen over og slikkede hvalpene rene. Den grønne efterbyrd, der kom sammen med hvalpen - eller umiddelbar efter åd hun også. Og naturligvis lod jeg hende gøre det.
Hun vidste jo bedst, og i øvrigt havde jeg læst, at moderkagerne sætter gang i mælkeproduktionen.
I de følgende fire, fem timer fødte hun otte hvalpe. Bortset fra den første "double" gik der en halv til en hel time mellem hver hvalp. Mellem fødslerne pattede hvalpene, og jeg undrede mig over, hvor hurtig en nyfødt hvalp var til at finde mælkebaren. De hurtigste klarede rejsen fra fosterhinde til dievorte på mindre end et minut.
Sidst på eftermiddagen faldt tæven til ro, og jeg kunne ikke længere mærke hvalpe eller andre hårde knuder i hendes bug. Fødslen var forbi, og alle hvalpe lå nu rene og tørre med hver deres pat. Selv om alt åndede fred og idyl, var der ikke noget med, som brødre og søstre vi dele. Også hvalpene lyttede til deres instinkter, når de puffede en svagere hvalp fra patten. Kampen om overlevelse var begyndt. Heldigvis var der mælk nok, og alle hvalpe klarede sig gennem livets første uger - helt uden problemer.

Hvornår skal tæven parres
Tæven skal naturligvis parres i den tid, hun er løbsk. Altså i - eller kort tid efter -den periode, hvor man kan se, at der flyder blod fra skeden. Normalt er hun løbsk i ca. tre uger, og når tæven viger halen tilbage, og vulva eksponeres, er det ofte tegn på, at tæven har ægløsning. Ligner skedeåbningen en chimpansemund, er det et populært billede på, at tiden er nær. Dog skal man ikke - som nogle har for vane -undersøge tævens skede forud for parringen. Kan hanhunden ikke trænge ind i tæven, er det dyrlægens opgave at undersøge hvorfor. Når tæven kommer til det stadie, hvor hun vil lade sig parre, er hun ofte holdt op med at bløde. Løbetiden starter nemlig med en forbrunst. I denne periode er hun normalt ikke indstillet på at lade sig parre. Som tommelfingerregel kan tæven først parres 9-12 dage efter, at hun er begyndt at bløde. Vil du være helt sikker på at ramme den rigtige dag, kan du eventuelt lade den parre over to eller flere dage. Bor du langt fra hanhundeejeren, kan det være en fordel at kende det eksakte tidspunkt for ægløsningen. Dyrlægen kan da tage en blodprøve eller trække en vatpind rundt i skeden og lave en celleprøve. Få minutter efter kan han eller hun fortælle, hvornår chancen for befrugtning er størst. Uden blod- eller celleprøve kan det nemlig være vanskeligt at forudsige den optimale parringsdag. Ofte opdager man først blødningen to, tre dage efter, at tæven er begyndt at bløde. Endelig skal det nævnes, at man til tider ser parringer på helt andre tidspunkter i tævens løbetid. Både tidligere og senere. En bekendt fik for kort tid siden sin ruhårede hønsehund parret på 12. dagen. På 17. dagen var tæveejeren bortrejst, og ved et uheld var tæven sluppet ud sammen med en ung han fra forrige kuld. Ingen havde dog set de to parre sig. Da hvalpene ankom, lod den samvittighedsfulde tæveejer kuldet DNA teste. Blot for en sikkerheds skyld. Stor var overraskelsen, da resultatet kom. Unghunden var far til samtlige hvalpe.
Man skal kontakte dyrlægen ved uønsket parring. Dog indebærer provokeret abort altid en stor risiko for livmoderbetændelse. Du bør overveje, at lade tæven føde kuldet.

Er tæven med hvalpe
Allerede 4-5 uger efter parringen kan mange dyrlæger mærke, om tæven er med hvalpe eller ej. Såfremt din dyrlæge ikke har denne fornemmelse i fingrene, kan man ultralydsscanne tæven og derved afgøre, om parringen har båret afkom.
Efter løbetiden bliver nogle tæver falsk drægtige, og vil halvanden til to måneder efter blødningen få tyndt sekret i patterne, ligesom bugomfanget ofte vil øges. I visse tilfælde vil tæven tillige bygge rede og begynde at samle på sko og andre ting, den finder rundt omkring i hjemmet, eller hvor man nu har sin hund. I visse tilfælde kan hun få en depression og være meget ulykkelig og urolig i denne periode. Mindre foder og øget aktivitet kan muligvis hjælpe hende.
Man bør kontakte dyrlægen, hvis der kommer skarpt lugtene eller grønt udflåd op til terminen.
Man bør kontakte dyrlægen ved slemme tilfælde af falsk drægtighed.

Op til fødslen
Det er vigtigt, at der er ro omkring tæven op til den periode, hvor hun skal føde. Alt skal helst fungere, som det plejer. Stress og uro kan nemlig fremkalde en forbigående vesvækkelse. Navnlig førstegangsfødende kan bevidst udsætte fødslen på grund af nervøsitet. Lad tæven få ro og hold børn og naboer væk. Fortrolige omgivelser og mennesker, er den bedste vefremkaldende medicin.
Man skal dog være opmærksom på, at nogle racer er disponeret for fødselsproblemer. Er tæven i god mental og fysisk kondition, skal du dog ikke tage sorgerne på forskud. Derimod kan fedme, dårlig kondition, kalkmangel og for lavt blodsukker medføre svage veer. Ligeledes kan infektionssygdomme hæmme uddrivelse af hvalpene, lige som for få fostre kan betyde, at den hormonelle stimulering udebliver.
Såfremt tæven går over tiden, kan det i værste fald medføre, at hvalpene dør. I de sidste dage kan hvalpene tillige vokse sig så store, at det vanskeliggør fødslen. Dog er det ofte problematisk at beregne det eksakte tidspunkt for fødslen, og det er mere normalt end unormalt, at tæven går nogle dage over...
Man skal tilkalde dyrlæge, hvis der kommer grønt eller sortgrønt udflåd til syne, uden at hvalpene viser sig. Det betyder nemlig, at en eller flere moderkager har løsnet sig.
Man skal tilkalde dyrlæge, hvis der en halv time efter fostervandet er gået endnu ikke er kommet en hvalp.
Man skal tilkalde dyrlæge, hvis der efter en time med svære presseveer endnu ikke er kommet en hvalp. Dog kan det være vanskeligt at definere svære presseveer, men tæven skal presse lige så kraftigt, som hvis hun havde rigtig hård mave.
Man skal kontakte dyrlægen, hvis veerne er for svage. Dyrlægen kan da give et vestimulerende middel.

Fødslen
Det er ret almindeligt, at en eller flere i kuldet fødes bagvendt. Altså med bagbenene først. Normalt skal du ikke være nervøs, selv om bagvendte fødsler kan tage længere tid. Sædefødsler - altså fødsler hvor bagbenene ligger ind under kroppen er dog mere problematiske. I værste fald kan hvalpens vej gennem tævens bækken tage så lang tid, at den kvæles.
Unormalt store eller døde fostre kan ligeledes give problemer. Dog skal du ikke blive nervøs, hvis hvalpene fødes uden den hinde, der omgiver dem.
Skulle en hvalp have vanskeligt ved at passere, kan du hjælpe den på vej ved at placere en finger i skedeåbningen.
Hjælper dette ikke, kan du forsigtigt forsøge at dreje hvalpen. Dette forudsætter dog, at du kan mærke hvalpen ved skedeåbningen. Hjælper dette heller ikke, må du trække lidt i hvalpen.
Du skal da trække lidt ned af, hvis du forestiller sig, at tæven stod på alle fire. Og naturligvis må du kun trække, når tæven presser. Viser det sig, at hvalpen ikke kan passere den yderste del af kønsåbningen, må dyrlægen - under lokalbedøvelse - lave et line klip.
Fuldstændig mangel på veer - selv efter medicinske indgreb - kan betyde, at dyrlægen må lave kejsersnit. Selv om kejsersnit i langt de fleste tilfælde forløber ukompliceret, skal denne løsning naturligvis opfattes som den sidste løsning. Blandt andet fordi tæver, der har født ved hjælp af kejsersnit, til tider er mindre interesseret i afkommet.
Man skal kontakte dyrlægen, hvis fødslen strækker sig ud over seks timer.

Efter fødslen
Efter fødslen skal du være opmærksom på, om der er mælk nok i patterne.
Efter fødslen skal du være opmærksom på, at tæven ikke har ømme og varme patter. Ligeledes må mælken ikke være ildelugtende, skille eller være klumpet.
Såfremt der går betændelse i en mælkekirtel, kan du hjælpe ved at tømme den ved hjælp af varme fingre og vand. Dyrlægen skal dog kontaktes, og han vil typisk give tæven en gang antibiotika.
Efter fødslen kan nogle tæver lideaf kalkmangel. Uro og stive bevægelse kan være symptomerne på dårlig kalkbalance. Efter fødslen kan tæven få betændelse i livmoderen. Ved stærkt ildelugtende udflåd skal tæven eventuelt behandles med antibiotika.
Ikke lugtende, grønligt udflåd er normalt.
Man bør kontakte dyrlægen efter den sidste hvalp. Han kan da give tæven en gang kalk og evt. antibiotika.
Man skal kontakte dyrlægen, hvis hvalpene er urolige og kravler fra pat til pat uden rigtig at få noget ud af det. Drejer det sig kun om en enkelt eller to, kan man prøve at hjælpe dem til patten. Navnlig den første tids råmælk er vigtig for hvalpene, da mælken indeholder mange antistoffer. En svag hvalp kan evt. hjælpes med lidt druesukker eller honning i kogt vand. Husk temperaturen skal være nøjagtig 38 grader.
Man skal kontakte dyrlægen, hvis hvalpene har ganespaltning.
Du skal sikre dig, at tæven er vaccineret og behandlet mod indvoldsorme inden hun skal føde. Produktet skal da tage højde for graviditeten. Fostrene får indvoldsorm overført gennem moderkagen. Efter de er født, kan de smittes gennem modermælken.
Du skal måske fordele tævens foderration, når hvalpene begynder at fylde bughulen. Tæven kan da få problemer med at spise større mængder på en gang. Et godt hvalpefoder i sidste halvdel af drægtigheden kan være en fordel. I godt hvalpefoder er der tillige en optimal balance mellem kalk og andre mineraler, og det er derfor ikke nødvendigt at tilføre ekstra kalk. I øvrigt kan tæven tappe på sit skelet, hvis hun skulle mangle kalk til fostrene. Den drægtige tæve har derimod brug for mere vand end normalt.
Du skal indrette en kasse til tæven. Den ene kant skal ikke være højere, end at hvalpene skal kunne kravle over den, når de bliver ældre. Du skal være varsom med tæpper i kassen, som hvalpene kan blive viklet ind i. Ligeledes skal du i hvalpenes første dage kun anvende aviser, som er revet itu. Normalt klarer tæven selv denne proces under redebyggeriet forud for fødslen. Mange tæveejere foretrækker, at lade tæven føde på en masonitplade, da tæven da nemmere kan holde kassen ren. Du skal naturligvis sørge vor at vende den glatte side opad. Efter fødslen kan pladen smides ud, da den ikke koster ret meget. Endelig kan du forsyne kassen med lægter eller rundstokke langs alle siderne. Stokkene hæves nogle centimeter over kassens bund og hives nogle centimeter ud fra kassen vægge, så en nyfødt hvalp kan trille ind under dem. Dermed er der mindre risiko for, at tæven uforvarende kommer til at klemme dem, når hun lægger sig. Når hvalpene fødes, skal der være en god temperatur i rummet, og 25-30 grader er passende. Lidt efter lidt skal du dog sænke temperaturen, og efter ca. 14 dage skal der ikke være varmere hos hvalpene, end der i det øvrige miljø.
Du skal bruge et termometer. Holder du øje med tævens temperatur i de sidste dage op til fødslen, kan du ofte være i stand til at forudsige fødslen ret præcist. Under graviditeten svinger tævens temperatur dog en del. Men nar temperaturen falder en til tre grader, er det tegn på, at fødslen starter inden for et døgn. Lige op til fødslen stiger temperaturen dog til normal temperatur eller lidt over.
Du skal bruge mange aviser. Bortset fra de første dage skal du ikke være bange for at anvende hele aviser. I øvrigt er det en god ide at samle aviser, længe før hvalpene kommer til verden. Du får nemlig brug for mange. Navnlig når hvalpene begynder at kravle rundt.
Du skal bruge et håndklæde til at tørre hvalpene i. Navnlig hvis der fødes en hvalp, der ikke vil trække vejret. Et kraftigt frottehåndklæde stimulerer åndedrættet, og får ofte hvalpen til at nyse slim og fostervand ud af luftvejene. Metoden anvendes mest, hvis tæven er træt og ikke orker at slikke de sidst fødte hvalpe.
Du kan bruge en ørerensebold til at suge hvalpenes næser fri for slim, hvis du ikke bryder dig om at suge luftvejene fri ved hjælp af munden.
Normalt klarer tæven dette uden problemer, og kun i sjældne tilfælde er det nødvendigt, at tæveejeren griber ind. Eventuelt ved at holde hvalpens hoved nedad og svinge hvalpen rundt. Hjælper det ikke, kan du forsigtigt prøve at puste i hvalpens næse, da det kan være tegn på, at lungerne er klappet sammen. Du skal naturligvis ikke puste så hårdt, at lungerne ligefrem sprænges.

Familieforøgelse
Det er en oplevelse at lade sin hund få et kuld hvalpe, men også et meget stort arbejde Skal - skal ikke. De fleste ejere af en tævehund har nok haft den spekulation inde på livet, om de skal forsøge sig med bare et enkelt kuld hvalpe. Er man ikke opdrætter, har man jo anskaffet sig hunden, fordi man ønsker den kærlighed og glæde, sådan en kan give. Men alligevel er det fristende. Der er ikke noget så bedårende som hundehvalpe. Det skulle da lige være kattekillinger, bjørneunger, kaninunger, ællinger, føl og så videre...

'Hvalpe på vej' hedder en bog, der er udsendt i serien Aschehoug Fakta i samarbejde med Dansk Kennel Klub.

Den er skrevet af Birgitte Schjøth. Og den bør tæveejere læse, før de lader sig friste til det med hvalpene. Den er god at få forstand af.
Bogen er på 94 sider og koster 165 kroner. Bogen kan af DKK-medlernmer købes som medlemstilbud for blot 98 kr. Der er en del informative illustrationer i den, især i form af tegninger, Caspar Andersen er mester for.

Således slår forfatteren fast, at man ikke skal lade tæven få hvalpe, fordi andet er synd for hende. Den opfattelse har mange. Men det passer ikke. Hun har ingen ide om, hvad det er at have hvalpe. Når hun er i løbetid, har hun kun en ting i hovedet, og det er at hitte en hanhund.
Race, alder og størrelse er næsten ligegyldig! Sådan vil hun reagere hver eneste gang, hun er i løbetid. Og her er det jo, at menneskene griber ind og regulerer naturen en del. Heldigvis må man da vist sige.

Tænk først
Lad os straks slå fast, at vi her taler om bevidst arbejde på racerene hunde. Ikke et ondt ord om lille Delle og slagterens køter. Den blanding kan der garanteret også komme nogle søde og sjove og dejlige hunde ud af. Men holder man sig til det racerene, ved man en del mere om, hvad man får ud af det. Det gælder både udseende og temperament. Og en raceren hvalp er nok også noget lettere at komme af med. Tænke i penge skal man selvfølgelig ikke, når det drejer sig om levende dyr. Også fordi opdræt ofte er en hobby. Men alligevel. Det koster altså lige så meget i foder og eventuelle dyrlægeregninger at opfostre et bastardkuld som et racerent - men man kan kun få en ordentlig pris for en raceren hvalp.
Tilbage til bogen. Forfatteren anbefaler, at man tænker sig grundigt om, inden man går i krig med det hvalperi. Er ens hund i orden? Kan man selv klare det praktiske arbejde? Og kan man den dag, det bliver aktuelt, nænne at skille sig af med hvalpene?
Og er man indstillet på at beholde en enkelt hvalp eller to i længere tid, hvis nu ikke alle er afsat, når de er otte uger gamle? Er alt det ok, er næste problem at hitte en passende hanhund.
Der er mange ting at tage hensyn til. Temperamentet skal passe, hunden må ikke være bærer af en af de mange arvelige sygdomme, og så gør det jo heller ikke noget, at den er køn. Oftest kan man hente god hjælp i de pågældende racers specialklubber.
Flere af dem har krav til hundene, før der må avles på dem. Det kan være en bestemt præmiering på skuer eller udstillinger, og for brugshunderacernes vedkommende kan der være tale om karakterprøver, brugs- og jagtprøver. Og sørg for at se papirerne!

Parring hos hanhunden
En tæve er kønsmoden, når den kommer i løbetid. Det sker normalt, når den mellem ni og tolv måneder gammel. Men man skal ikke lade den parre, før den er omkring to år. Før er den ikke fysisk og psykisk moden til det. Til gengæld skal man ikke vente for længe med at lade den få sit første kuld, to et halvt til tre år mere må den ikke være ifølge bogen. Det er lidt sværere at afgøre, hvornår en hanhund er avledygtig.
Små racer er ofte tidligere kønsmodne end de store, normalt omkring otte måneders alderen. Parringen bør foregå hos hanhunden, hvor han føler sig mest sikker og ikke lader sig distrahere af ukendte lyde. Det kan godt tage sin tid, de to hunde skal lige lære hinanden at kende først.
Sommetider afviser tæven den udvalgte han. Og så må man ty til insemination, hvis man kun ønsker netop denne bestemte hanhund. Denne metode bruges ofte, når man ønsker at bruge en udenlandsk hund. Sæden kan fryses ned.
Ventetiden er på omkring to måneder, og så skal man have fødestuer klar. Tæven skal have mindst en uge før, hvor hun kan vænne sig til føde kassen. Den skal være så stor, at hun den kan ligge helt udstrakt i den. Kassen kan man lave selv, men de kan også købes færdige.

Dobler vægten på en uge
Normalt er det ikke nødvendigt at blande en dyrlæge ind i fødslen. Har hunden født i løbet af nogle timer, er hun rolig og har en nogenlunde normal temperatur, er det ikke nødvendigt med dyrlægekontrol.
Men har hun eksempelvis veer i over en time, uden at der sker noget, eller vandet er gået, og hvalpen ikke er kommet inden for en halv times tid, bør man have professionel hjælp. Et kejsersnit kan jo blive nødvendigt.
De første uger efter fødslen forlader tæven kun fødekassen, når hun skal besørge. Derfor skal hun have sin mad her. Samt selvfølgelig hele tiden frisk vand.
Hvalpene kan hun formentlig selv passe, men de bør vejes hver dag. Birgitte Schjøth giver den tommelfingerregel, at hvalpene skal fordoble deres vægt den første uge og have tredoblet den, når de er to uger gamle. Der skal være ro i hvalperummet, og den første uge bør man ikke vise dem frem for andre. Selv om det kan være fristende.
Når hvalpene er omkring fire uger gamle, skal de ind imellem ud af kassen og se lidt på de nærmeste omgivelser. De kan også godt komme udenfor, hvis det altså ikke er for koldt. Og så skal de i hænder. De skal vænnes til, at mennesker rører ved dem.
Når hvalpene er otte uger gamle, er de store nok til at flytte hjemmefra. De må under ingen omstændigheder sælges før. Det er forbudt ifølge loven. Det gør i øvrigt heller ikke noget, at hvalpen er en uges tid ældre...